Sådan bygger du det perfekte home gym

Går du med tanken om at etablere et Home Gym derhjemme, er det også noget vi her hos MedicSport kan hjælpe med. Selvom du måske allerede er medlem i et fitnesscenter, kan et Home Gym være den perfekte kombination til din træningsrutine. At have fitnessudstyr i hjemmet gør træningen mere tilgængelig, tilbyder større fleksibilitet og kan være yderst motiverende.

Hjemmetræning bliver mere og mere populært og i lyset af hvad der sker omkring os i øjeblikket, virker det som den helt rigtige beslutning at investere i et Home Gym. Der er dog flere faktorer, du skal tage stilling til for at skabe et rum, hvor du virkelig nyder at træne. Derfor giver vi her vores bedste tips og tricks til dig, der ønsker at etablere et Home Gym.

Indretningsmæssige overvejelser
Atmosfære

Den rigtige atmosfære kan holde dig motiveret og inspireret. Uanset hvor du placerer dit udstyr i hjemmet, prøv at skabe et træningsområde, hvor du kan undslippe dagligdags distraktioner. Et træningsrum tilbyder både et sted at træne og et sted at lade op.

Lys

Lys kan ændre følelsen af rummet fuldstændig. Overvej skarp- eller dæmpet belysning for at tilføje intensitet til rummet. Tilføj måske farvet belysning for at skabe et unikt rum, der kan motivere dig.

Musik og underholdning

Musik er også et effektivt motivationsværktøj. Du kan altid bruge høretelefoner, men siden du er hjemme, har du højst sandsynligt masser af muligheder med lydbarer og højtalere. Dit TV kan ligeledes bruges som en god distraktion i længerevarende konditionstræningsøvelser. 

Farver

Om det er logoet af din favorit sportsklub, et sprøjt af maling eller et motiverende billede, kan elementer, der inspirerer dig, være medvirkende til at skabe et rum, hvor du nyder at være. Vær kreativ!

Gulvbelægning

En vigtig, og ofte overset, overvejelse er gulvbelægningen. Hvis du primært benytter cardiomaskiner, er en underlagsmåtte til at beskytte gulvet eller en yogamåtte til udstrækning måske alt du har brug for. Hvis du derimod placerer håndvægte på gulvet, kan du overveje en mere robust løsning for beskyttelse og støjreduktion, f.eks. et gummigulv.

Spejle

Spejle kan være med til at forstærke lyset i dit træningsrum og få det til at føles større. De hjælper dig også med at holde øje på din form.

Elektricitet

Før du planlægger dit Home Gym, bør du overveje, hvor stikkontakterne er placeret i rummet. Det er naturligvis nemmest at placere træningsmaskiner der har behov for strøm, så tæt på stikkontakterne, så der ikke skal ligge ledninger hen over gulvet e.l. Hvis det ikke er en mulighed, er det en god ide at have en plan for hvordan du skjuler ledningerne.

Hvilket træningsudstyr skal jeg inkludere i mit home gym?
Udstyr til konditionstræning

Cardiomaskiner er en del af de fleste træningsrutiner. Selvom du måske nyder udendørsaktiviteter som at cykle eller løbe, er cardiomaskiner et perfekt alternativ, når vejret ikke samarbejder. Har du ikke et Smart Watch tilbyder de fleste cardiomaskiner muligheden for at spore data, så du kan se din udvikling, samt motiverende træningsprogrammer. Der findes mange forskellige typer af træningsmaskiner til konditionstræning, herunder løbebånd, opretstående- og liggende motionscykler, spinningcykler, crosstrainers og romaskiner.

  • Størrelse
    En af de største afgørende faktorer i udvælgelsen af udstyr er størrelsen. Løbebånd optager oftest mest plads, efterfulgt af crosstrainers. Indendørscykler og romaskiner fylder mindre og er derfor ideelle til mindre træningslokaler.
  • Mobilitet og opbevaring
    En anden vigtig faktor er muligheden for at flytte rundt og opbevare træningsudstyret. Nogle løbebånd kan foldes, når de ikke bruges, hvilket i høj grad mindsker behovet for et dedikeret rum til det. Romaskiner er også lette at flytte rundt og kan blive opbevaret opretstående i et hjørne eller et højt skab. Disse funktioner er gode at have i mente, hvis pladsen er trang.
  • Underholdning
    Nogle cardiomaskiner tilbyder kun begrænsede muligheder for underholdning, hvor andre har et smart TV installeret med træningsprogrammer, apps, sporing af data m.m. Vælg den specifikke underholdningsoplevelse, der passer din træningsrutine. 
  • Komfort
    Mange cardiomaskiner har yderligere funktioner end hvad der indgår i konsollen. Kvalitetsløbebånd tilbyder funktioner som f.eks. stødabsorbering til at mindske påvirkningen af leddene. Automatisk stop, platforme til at stå af og på, gelændere og støjreducerende funktioner er vigtige, hvis flere personer træner på maskinen.
Styrketræningsudstyr

Der er mange forskellige typer af udstyr til styrketræning i et hjemmetræningsmiljø – hver med sin egen fordel. Dit fitnessniveau, din foretrukne måde at træne på og hvor meget plads du har til rådighed, afgør hvilke muligheder, der er bedst for dig.

Cable motion

Cable Motion Dual Adjustable Pulley (CMDAP) er en god mulighed, der kombinerer nogle fremragende funktioner fra både Home Gym Systems og frivægte. CMDAPs har to kabler fastsat til en vægtstabel, hvilket betyder at det er nemt at vælge, hvor meget modstand der skal være på, da det er indbygget i produktet. Kablerne tillader dig at vælge dine egne bevægelsesmønstre, så du kan træne en bred vifte af øvelser til en total body workout. CMDAPs optager ofte meget plads og kræver højt til loftet. En CMDAP kræver ligeledes åben plads rundt om til at udføre øvelserne.

Fixed motion

Home Gym Systems
Et Home Gym System tilbyder væsentlig øvelsesvariation og er designet til at spare på pladsen. Træningsmaskinen har et fast bevægelsesmønster, der isolerer specifikke muskelgrupper, og der er ligeledes bygget vægt og modstand ind i træningsmaskinen. Denne træningsmaskine er oplagt til et Home Gym.

Smith Machines
Disse træningsmaskiner tilbyder alsidighed i øvelser og muligheden for at udføre mange af de øvelser, der kan laves på et rack, men i et design der er oplagt, hvis du træner alene. Smith Machines har en bar inkorporeret, men vægtskiver er nødvendige for modstand. En bænk er ligeledes afgørende for at udvide muligheden for øvelser, der kan udføres.

380-000110_fritlagt_kopier
Frivægte

Håndvægte
Frivægte tilbyder komplet kontrol over dit bevægelsesmønster. At have et eller to sæt af håndvægte er en klar anbefaling til alle Home Gyms, eftersom de ikke optager meget plads og er lette at opbevare

Racks
Racks er alsidige og giver dig muligheden for compound lifts til styrke- og funktionel træning. Racks er til dig, der vil træne med frivægte, men også går med tanken om en bar og vægtskiver, der skal bruges til et rack. En bænk er ligeledes en komponent, hvis du vil indrette dit Home Gym omkring et rack. Racks er justerbare og tilbyder muligheden for at tilføje andet udstyr, der kan bruges til andre øvelser og træningsteknikker som f.eks. funktionel træning eller kropsvægtsøvelser.

Fire inspirerende idéer til Home Gyms

Mangler du inspiration til hvordan et sådan Home Gym kan se ud, og hvor i hjemmet det skal etableres, kommer vi her med fire idéer, der kan hjælpe dig på vej mod en sundere livsstil.

Træning i soveværelset

Når pladsen er trang, kan hjemmetræningsudstyr ofte ende op i soveværelset. Det kan dog være alt, du har brug for til at holde din træning ved lige, selvom det ikke giver dig et dedikeret rum til at træne.

Fordele

  • Let adgang til dit fitnessudstyr gør det lettere at komme i gang med træningen.
  • At træne i soveværelset, og ikke i et fællesrum, giver dig privatliv samt holder dit træningsudstyr ude af syne, når du har gæster.
  • Hvis dit soveværelse har et TV, kan det udnyttes og få tankerne væk fra konditionstræningen.

Idéer til træningsudstyr

  • Én cardiomaskine. Overvej muligheder som foldbare løbebånd, hometrainers, spincykler, romaskiner eller kompakte crosstrainers, der ikke fylder meget.
  • Yoga- eller træningsmåtter til øvelser og udstrækning.
  • Stabilitets-, trænings-, medicinbolde, modstandsbånd og håndvægte. De tilbyder mange forskellige muligheder for træning, kræver ikke meget plads og kan let blive gemt væk i skabet eller under sengen.

Hvis du har lidt mere plads til rådighed, kan du overveje at tilføje et funktionelt træningsrack, hvor træningsudstyret kan opbevares.

Overvejelser at tage i betragtning

    • Hvis støj er et problem, kan du overveje en crosstrainer, der stort set opererer lydløst.
    • Undgå at hænge tøj på din cardiomaskine, da det kan blive let at droppe træningen, når maskinen først skal ryddes!
Træningsrum i kælderen

Kældere er supergode til styrketræning og vægtløftning grundet modstandsdygtigheden i rummet. Med et kælder gym har du ofte den robuste holdbarhed, der skal bruges til seriøs træning, men i et rum, der er mere raffineret og bedre temperaturkontrolleret end eksempelvis en garage.

Fordele

  • Kældere tilbyder et decideret rum, der tillader flere forskellige muligheder for træningsudstyr og større træningsudstyr som f.eks. løbebånd, squat racks, romaskiner m.m.
  • Denne del af huset er generelt køligere end over jorden, hvilket er et plus ved anstrengende træningssessioner.
  • Kældere har ofte et fundament af beton, der kan håndtere meget vægt.

Idéer til træningsudstyr

  • Én eller to cardiomaskiner. Overvej et løbebånd, romaskine eller en spinningcykel.
  • Vægtløftningsudstyr som et squat rack, bænk, kettlebells og en vægtstang.
  • Andet mindre udstyr som stabilitetsbolde, medicinbolde, træningsmåtter og en foam roller.

Overvejelser at tage i betragtning

  • Supplerende gulvbelægning er ideelt for et træningsrum i kælderen med tungt vægtløftningsudstyr og rå styrketræning. Du kan se vores forskellige muligheder inden for gummibelægning her.
Træningsrum i stuen

Når pladsen er trang, kan hjemmetræningsudstyr, såvel som i soveværelset, ofte ende op i stuen. Ligesom med soveværelset, kan det dog være alt, du har brug for til at holde din træning ved lige, selvom det ikke giver dig et dedikeret rum til at træne i.

Fordele

  • En stue er ofte fyldt med underholdningsmuligheder som TV og musik, der kan motivere samt bruges som en god distraktion til længerevarende cardio øvelser.
  • Let adgang til træningsudstyr gør det lettere at få udført træningen.

Idéer til træningsudstyr

  • Èn cardiomaskine. Overvej muligheder som foldbare løbebånd, motionscykel, romaskiner eller kompakte crosstrainers, der ikke fylder meget.
  • Styrketræningsudstyr som kettlebells og håndvægte, der kan blive opbevaret ude af syne.
  • En træningsmåtte til udstrækning og yoga.

Overvejelser at tage i betragtning

  • Overvej æstetikken af udstyret. Cardiomaskiner/Konditionsmaskiner som en IC5 Indoor Cycle eller en Row HX Trainer har måske et design, som du ikke har noget imod at vise frem.
Træningsrum i garagen

Garagen er et supergodt sted til styrke-, funktionel- og kropsvægtstræning. Det er et ideelt sted at have et Home Gym, da det tillader dig at have seriøse træningssessioner og kaste rundt med nogle vægte uden at skade dit hjem. En garage kan være stor nok til at lave et imponerende og dedikeret rum til træningen, og her har du virkelig mulighed for at indrette et motiverende rum med nogle af ovenstående indretningsidéer

Fordele

  • Fremragende til et stort funktionelt træningsområde.
  • Tillader dig at træne i en separat del af hjemmet væk fra hverdagsdistraktioner.
  • Rigeligt med plads til at tilføje udstyr over tid og langsomt bygge dit perfekte Home Gym.

Idéer til træningsudstyr

  • Én eller to cardiomaskiner
  • Et half rack eller en Smith Machine
  • Håndvægte
  • Vægt- eller mave træningsbænk
  • Barbells og vægtskiver

Overvejelser at tage i betragtning

  • Supplerende gulvbelægning er ideelt for et træningsrum i garagen med tungt vægtløftningsudstyr og rå styrketræning. Gummibelægning kan blive købes online eller i de fleste isenkræmmere.
Er I interesseret i et motionsrum til jeres virksomhed?

Skriv her:

Kontakt os
Skriv til os og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
To Top