3955 1997 |  info@medicsport.dk

Hald Ege Idrætscenter

  

Bedstemor og bedstefar træner i fitnesscentret og får en kop kaffe, samtidig med, at barnebarnet har idræt inde i hallen. Om aftenen skal barnebarnet igen ind i hallen til håndboldtræning. Mor og far har kørt, og mens de venter, bruger de tiden i fitnesscentret. Dette er scenariet, man hos Hald Ege Idrætscenter gerne ser bliver en realitet, når centret står klar om nogle måneder (åbnede i september 2020).

”Det har været muligt at melde sig ind i fitnesscentret for forhånd for at vise opbakning til projektet, og her fire måneder før åbningen har 115 personer indtil videre tilmeldt sig. Vi har fået fortalt, at det er helt uhørt, at vi allerede har så mange medlemmer, inden vi overhovedet har centret oppe at stå. Så nu ser vi bare frem til, at centret kan stå klart. Men vi ved også, at der ligger en vigtig opgave i at skabe de rigtige tilbud til folk herude.

Vi valgte MedicSport, fordi de havde nogle rigtig gode maskiner og forstod det behov, vi har. Vi vil jo gerne, at alle fra 15 år og opefter kan komme i vores fitnesscenter, og at det bliver et samlingssted for hele bydelen”.