Servicehotline og reservedelshåndtering, teknisk indsigt

MedicSport A/S, en spændende virksomhed i fitnessbranchen, søger serviceminded medarbejder til at varetage kundesupport og service.

MedicSport – totalleverandør af løsninger til fitness

Vi er en del af koncernen Fitness & Healthcare Group med i alt 58 ansatte. Som leverandør af de førende mærker inden for træningsudstyr hjælper vi vores kunder med meget mere end ’bare’ produkter. Hos os får de en totalløsning, der også indebærer serviceaftaler, finansieringsløsninger, hjælp til markedsføring mm.

 

Jobbet

Som ansvarlig for vores service hotline indgår du i et team af dygtige og dedikerede medarbejdere. Du varetager teknisk support til vores kunder, teknikere og sælgere. Du står desuden for indkøb af reservedele og håndtering af reklamationer i forhold til leverandører. Opgaverne omfatter: 

  • Være hotline for kunder, teknikere og sælgere på mail, telefon og personligt
  • Oprette ordrer til kunder og teknikere
  • Lave servicekontrakter
  • Lave service- og reservedelstilbud til kunder
  • Fakturering
  • Indkøb af reservedele
  • Oprette reservedele med kostpriser og salgspriser
  • Plukke reservedele
  • Reklamationer.  

 

Personlige egenskaber og kvalifikationer

  • Som person er du serviceminded og imødekommende
  • Du har teknisk flair
  • Du har pædagogisk sans og kan videreformidle din tekniske viden til andre 
  • Du er selvstændig og i besiddelse af et godt energiniveau
  • Arbejdsbyrden kan variere, hvorfor du er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Du har et godt humør og kan lide at agere serviceorienteret over for såvel kunder som kollegaer
  • Du kan begå dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

 

Der kan være forskellige indgangsvinkler til stillingen, men vi forventer, at du:

  • Har en teknisk baggrund, gerne som mekaniker, elektriker, reparatør eller lignende
  • Har et godt erfaringsgrundlag med mekanik, reparation samt fejlsøgning
  • Kan læse og forstå engelske manualer og servicebøger
  • Har IT-flair, bruger Office-pakken (Word og Excel) og andre systemer
  • Har kørekort (minimum B) samt en ren straffeattest.

 

Vi tilbyder

Gode udviklingsmuligheder i en sund virksomhed i en spændende branche. Lønpakken indeholder pensionsordning, behandlingsforsikring og andre goder. Vi sørger for et godt introforløb. Vi har en god social atmosfære med dejlige kollegaer – og vi ser frem til at få endnu én med på holdet. Vi har et røgfrit miljø, hvorfor du er ikke-ryger. 

 

Er du interesseret?

Tøv ikke med at sende din ansøgning med CV og billede til Pernille Ravn på pra@medicsport.dk. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest. Angiv venligst forventet lønniveau i ansøgningen. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at ringe til servicechef Michael Jessen på telefon 2261 6447. Han fortæller mere om, hvordan det er at arbejde hos netop os.

-------------------------------------------------------

Om os

MedicSport er en del af Fitness & Healthcare Group. Foruden MedicSport består koncernen af Proterapi, der forhandler udstyr inden for fysioterapi og genoptræning, og LivingSport, som tilbyder hjemmetræningsudstyr til detailmarkedet i hele Norden. Vi har desuden webshop-forretningerne fitnessbutikken.dk og fitnesssport.se med et stort udbud af træningsudstyr. Koncernen repræsenterer samlet set en lang række anerkendte brands, og er specialister inden for fitness- og healthcare-løsninger.