3955 1997 |  info@medicsport.dk

Landsholdsudtagelse

Sarah Lindasdatter er udtaget til landsholdet i vægtløftning.

Min forårssæson har været stresset. Først var jeg meget syg og skulle herefter genvinde fysisk og mental styrke til forårets store stævner, som bl.a. stod på EM i hhv. CrossFit og i vægtløftning.

 sarah2

Begge dele gik super godt. I vægtløftning blev jeg nr. 15. i -63 kg klassen med 70 kg i træk og 88 kg i stød, og til EM i CrossFit blev vores team fra Butcher’s Garage nr. 9 (bedste danske hold). Jeg klager ikke.

Efter 2 x EM har jeg fokuseret målrettet på styrke, og jeg er gået en del op i alle mine løft på det sidste. Det betyder meget for mig at have mentalt og styrkemæssigt overskud, så jeg er spændt på, hvad den nye vintersæson bringer.

I går fik jeg endvidere den bedste mail længe – jeg er netop blevet udtaget til det nyetablerede landshold i vægtløftning sammen med en hel række af Danmarks allerdygtigste løftere. Jeg føler mig meget beæret og glæder mig til den første landsholdssamling efter sommerferien. I forbindelse med landsholdsudtagelsen skal jeg også have lavet målsætninger mv. for den nye sæson i samarbejde med min træner. Dette arbejde samt effektueringen heraf ser jeg frem til.

Jeg har lige været 2 uger på La Santa Sport, hvor jeg den første uge afholde en CrossFit-camp for en hel række af Danmarks dygtigste crossfittere, og hvor jeg i den næste uge underviste Lan Santa Sports staff i funktionel styrketræning. 2 rigtig gode uger, hvor jeg også havde tid til at slappe af, få trænet lidt mere og til at hygge med familien.

Og så har den stået på Butcher’s Classics 5.0, hvor jeg teamer op med Louise Merwald, som jeg også var til Regionals med. Det var 2 sjove dage.

 

sl regionals 2

Sommeren byder på en masse træning. Jeg skal nemlig til VM i vægtløfting for masters slut august/start september 2014 (afholdes i København), hvor jeg gerne vil lave et godt resultat, så er jeg LYKKELIG for mit nyetablerede træningshjørne i haven. Det gør det meget lettere at balancere træning, familie, hverdag og arbejde.

sarah1


God sommer til alle!

/Sarah
www.sarahsdailytraining.com