"Jeg cykler for en verden uden sclerose"

"Tilbage i december modtog jeg besked fra Scleroseforeningen om, at de havde modtaget min ansøgning og gerne ville tilbyde mig på en plads på Cykelnerven 2016, Team Nordsjælland. Beslutningen var taget og den 15. juni 2016 drager jeg, sammen med resten af Cykelnerven, afsted mod Mont Blanc for over 3 dage at forcere nogle af de bjerge, som Tour de France-rytterne ligeledes skal over i 2016-Touren" 

 

Sådan skrev Per Møller i januar, hvor han var godt på vej med træningen. Desværre har sygdom og skader for alvor rykket ved hans forudsætning for at klare et af motionisternes hårdeste cykelløb, Scleroseforeningens "Cykelnerven", som er 405 km og 10.500 højdemeter i bjergene omkring Mont Blanc. Grundet hans set-back tog han i sidste uge en hurtig beslutning om at rejse til Mallorca, hvor han har fået nogle gode kilometer i benene at bygge videre på.

 

"Jeg kom tilbage i træningssadlen for kort tid siden. Det er en uvurderlig hjælp i min træning frem mod løbet, at MedicSport har stillet en Tomahawk IC7 Indoor Bike til rådighed. 

Hvad Schweitzerkniven er for friluftsmennesket, må IC7'eren være for cykelfolket.

Hermed mener jeg, at det er det komplette redskab til at tilrettelægge og gennemføre træninger, som det danske landskab ikke giver mulighed for".  

 

"Inden jeg tog til Mallorca, lavede jeg en watttest på IC7'eren. Som spinninginstruktør ved jeg, at mange "alibitræner" på spinningcyklerne og gennem rotationerne får god samvittighed ved blot at rulle rundt med for lidt belastning. Men IC7'eren minder dig konstant om, at den kan bruges som en seriøs træningspartner. Et præcist display fortæller dig, hvordan du performer og du kan lægge et komplet program, hvor du får kørt præcist den distance eller de watt, du måtte ønske. Og netop watttræningen er vigtig for mig. Inden jeg tog til Mallorca vidste jeg, hvad mit watt-tal er (FTP). Det er det, jeg har kørt efter her på Mallorca og dem, jeg skal bruge i min videre træning.

Se Per i gang med en watt-test her

I min videre træning bliver IC7'eren min bedste træningspartner. Efter at have stiftet bekendtskab med bjergene på Mallorca, har jeg nu en indsigt i, hvor mange højdemeter og hvilken udfordring der venter ved Cykelnerven.

Ja, jeg kan sagtens cykle løs på landevejene derhjemme og det skal jeg naturligvis også, men jeg kan meget bedre simulere bjergene og træne med tung belastning på IC7'eren.

I Frankrig kommer jeg til at køre på flere bjerge med stigningsprocenter på mellem 8 og 12%. Jeg ved, at disse er mellem 10 og 14 kilometer lange og netop dette kan jeg meget bedre træne på IC7'eren end på den flade danske landevej. Så i næste uge venter der nogle timers kørsel med ca. 10 km/t og en kontinuerlig belastning på mellem 280-300 watt.  

Mine mål med træningen på IC7'eren er at øge min udholdenhed og mine watt-tal frem mod den 16. juni hvor det går løs. Mere herom når jeg er kommet videre med træningen". 

Per in action hjemme i træningslokalet, hvor han uddyber, hvorfor IC7'eren er det ideelle træningsredskab!

Udover IC7'eren har Per også en Power Plate i sit hjemmetræningslokale – en Power Plate er en maskine, der vibrerer i tre plan, ligesom menneskekroppen er bygget til. 
 
 
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Cykelnerven er Scleroseforeningenss årlige tilbagevendende cykelevent, der har til formål at udbrede kendskabet til sclerose og samle penge ind til forskningen i sygdommen.